Vers 1:

Et sted skal sangen starte, det er svært, vi ved det godt
For hvem var egentlig første konge? Og vidste vi det blot?
Og hvilken konge started Danmark, vi har altid lært,
at det var Gorm den Gamle, men det er da egentlig sært
Der har været flere konger, Dannevirke er skudt op!
som et værn mod Frankerriget, hvor de kristne danned’ trop
Spredt i Jylland hersked’ konger, der var fler’ som havde magt
Gorm den Gamle samled' Danmark, det har Jelling-runer sagt!

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Det var nihundred fyrr' Gorm den Gamle stod for tur
Han fik Thyra som brud, Harald det blev den søn
Som fik Jelling og Danmark i løn

Vers 2:

En mægtig kongekriger tog på togt med hær så stærk
Og han ku slå al' høvdinge, så han gik helt besærk
Vi kender Haralds byggeri. 5 ringborge blev skabt
Og pres fra Sydens kristne, "Ville hedningtro gå tabt?"
Harald Blåtand kom i tvivl og myten si'r at Poppo får
Lov at bære glohed jernbyrd, men han fik ikk noget sår
Så befaled' kongen alle, at de skulle skifte tro
Det ku sikkert smigre kejseren, og ku sikkert skabe ro.

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Det er ni femti ott' Harald Blåtand stod for tur
Lykken vendte for ham, og en strid nu ham bød
Sønnen Svend sørged’ for tragisk død!

Vers 3:

Svend Tveskæg, vikingkongen, indgød frygt hos alle mand
Han myrdede og plyndrede - besatte Engeland
Ku’ gøre det med Norge, men blev fjende med Olavs
Et slag ved Svold blev kæmpet - Norges konge død og tavs!
Så ku England presses hårdt og måt’ betale danegæld
Kong Ethereld gav modstand, og det blev vist uden held
Alle danskere sku’ dræbes, det gav dog en tørst på hævn!
Han blev første danske konge som slog mønt med eget navn

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Det er ni syv og firs at Svend Tveskæg stod for tur
Død i England og gravsted i York hvor han bor
Liget flyttes til dansk fød’lands jord.

Vers 4:

Svend Tveskæg fik to sønner, og den ene han hed Knud
Den anden blev til Harald, og mens faderen drog ud
Og tage engelsk jord, sku’ Harald Anden lede land
Bror Knud og kongen Svend fik kæmpet hårdt i Engeland
Men Svend Tveskæg døde brat, med den besked kom Knud så hjem
Og kong Harald ville ikke dele riget mellem dem,
men vi ved ej meget mer om Harald - kilderne si'r alt for lidt
Og vi hører ej om kone, børn og hvad der måt’ vær’ sket

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusindfjorten og Harald den Anden stod for tur
Han fik fir' år som konge, og hjalp også sin bror
Få nu mer’ af Britania! Bli Stor!

Vers 5:

Kong Knud blev kaldt Den Store - det var ikke uden grund
Trods fortsat kamp i England, fik han navnet - alt den stund
at Danmark blev gjort større - og fik del i Sverig’s land
Den sydlig’ del af Norge. Dannelagen større! Han
var en hidsigprop. Det siges han til svoger Ulf fik tabt'
et parti i skak og dræbte ham, men sagn blev også skabt,
At Kong Knud tog hæren med til havs, han bad til “bølgen lagt”
Men der skete ikke noget, Gud er hersker blev der sagt

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusindatten så ku’ Knud Den Store stod for tur
Han holdt mest af at bo blandt de engelske mand.
Men kom hjem for at sikre sit land.

Vers 6:

Som 17-årig blev han valgt, som konge over land
I første omgang Danmark, 5 år efter: Engeland
Kong Hardeknud ku tænke sig regere Norges jord
Men her var Magnus Gode valgt, en strid fik sat sig spor
De fik begge blod på tanden til at kæmpe i en krig
Men da stormænd fik det stoppet ku der "ikke ske en ski' "
Dealen blev, at den der tabte, det var ham der døde først,
Hardeknud fik måske gift, og det var mens han slukked’ tørst

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind og treti-fem, Hardeknud stod nu for tur
Kræved’ stor skat af folket, blev forhadt i vor stat
Tabte England. Og ha'd ej format.

Vers 7:

I Norge havde de Kong Magnus Gode, tænk engang
at det ku' ske at norsk regent sku’ have Dannevang
Men selv om han var nordmand så forsvared' han vort land
Ved Dannevirke døde mange: Femten-tusind mand
Men de døde var mest vendere, som kæmpede mod os
Hold da kæft vi elsker sagnet om hvordan vi kunne slås
I et slag på Lyrskov Hede gav vi venderne lidt klø
Efter sejren ville kongen hjem, men ak han skulle dø!

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind-og-to-fyrr' Magnus Gode stod for tur
Han var kendt som en kriger, en del fik han nå’d
Men en kone og børn aldrig få’t

Vers 8 (Jubii - vi kommer af med en norske konge)

Det gamle Jelling Dynasti fik atter magt igen
Svend Estridsen var søn af Ulf - burd’ hedde “Sven Jarlssøn”
Men han tog navneændring - et signal om bånd til mor
Ved magten syv-og-tyve år. Et samarbejde stor
mellem kirkemagt og kongemagt, og viking’tid var slut.
Danmark deles båd’ i sogn og stift. Et byggeri får fut
for der bygges mange kirker, hvor de også står i dag
Mange af hans børn og børnebørn vill’ alle magten ha!

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind-og-fir-ti-syv og Svend Estridsen fik tur
Og i England havd’ han lært at skrive så fint
Han var lærd konge: kunne latin!

Vers 9: 

Svend Estridsen fik mange børn - på tronen gjord’ de krav
Hans sønner må nu vælge kong’. Og hvem de så skal vrag’!
Men de ku’ ej blive enige, så stormænd mått’ på ting,
og da de ønsked’ fred og ro, så valgtes Harald Hén.
Han er både from og mild, men bror’en Knud blev pissesur
vil nu føre krig, men Rom si’r nej “Du venter på din tur!”
Ordet “Hén” betyder hvæssesten, og denne sten er blød
Harald Hén blev kendt af folk og stormænd for at være sød.

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind-fire-halvfjerds, Harald Hén stod nu for tur
Paven advarer krafigt mod uro og krig
Brødre tilflugt i Norge (i hi)!

Vers 10:

Kong Knud, var barsk en konge, og I kan tro at han
slog sørøverne ned langs kyst - gav venderne modstand
Han ønsked’ atter storimperium (dog ikk’ stormænds smag!)
Og ramaskrig blandt stormænd, da han tiende vil’ ha
Knud den Hellige fik samlet ledingsgflåden oppe ved
Limfjordskysten - Togt mod England? 1000 skibe sku’ afsted
Og de ventede og vented’... Utålmodghed blev stor
Knud den Store sad i Slesvig, Ledningsflåden hjemad fór

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Det er Tusind og firs - Knud den Hellig’ stod for tur
Knud mått’ flygte, sad skjult i en kirke, men dræbt
Kun dén konge som helgen blev skabt.

Vers 11:

Og Knud den Hellig' blev i Sankt Albani Kirke dræbt
Imens var sønnen Oluf fængslet; kræfter fik dog stræbt:
Forhandled Oluf fri som gidsel - bytted' med sin bror.
Og Danmark fik nu pest og sult: en katastrofe stor!
Hungersnød og dårlig høst - Man sagde: Det er straf fra Gud!
for at mennesket dræbte Knud i kirken - Sådan så det ud.
Derfor gav man Oluf tilnavn: "Oluf Hunger" blev hans navn
Han fik Asser gjort til Biskop. For i Lund ku' ven gøre gavn!

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind-og-seks-og-firs - Oluf Hunger stod for tur
Saxo løj - om at dét kun var Danmark som led
men det var hel’ Europa, vi ved!

Vers 12:

Dengang hørt alle biskopper til kirken Hamborg-Brem’n
Men så kom Erik Ejegod. Og nu blev det hans stræb’n
at rive Danmark løs fra ærkebispen langt mod syd
Og Erik tog først selv til Rom: Accept fra Paven… Fryd!!!
For så ku Asser blive ærkebisp i Lund, og det gav magt
at forene kirke, konge, adel i treenig pagt
Erik Ejegod på pilgrimsfærd helt til “Det hellig’ land”
men han nåed’ kun til Cypern. Og på Cypern døde han.

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind-fem-og-halv-fems Erik Ejegod fik tur
Han gav gaver til venner og blev populær
“Ejegod” kaldt af folk - der var nær

Vers 13:

I Guiness (en Rekordbog) dér en konge kunne ta’
en plads i bogen - og Kong Niels ska’ sikkert pladsen ha’:
I 30 år holdt riget sammen - Verdens mindste hær!
Margrete (Dronning) Fredkulla måt’ meget dygtig vær’:
Sørged’ for niecerne blev gift - en alliance nå’t!
Ville skaffe sønnen kongeplads - et drab blev så begå’t
Sønnen Magnus dræbte Lavard - ud’ i Haralsted - i skov
Og da Niels var død blev borgekrigen ikke særlig sjov.

Danske konger på rad har vær't kransekag'figur
Tusind-et-hundred-fir’ - Og Kong Niels stod nu for tur.
Og han slutted’ sin tid: Slaget ved Fodevig
Started’ flugt - og blev dræbt i Slesvig!